Adobe planlægger gratis rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/5/2012

Adobe planlægger at komme med gratis rettelser til sikkerhedshuller i Illustrator, Photoshop og Flash Professional. Oprindelig skulle brugerne betale for en opgradering for at fjerne sårbarhederne.

Da Adobe i sidste uge offentliggjorde information om sårbarhederne, var der kun en mulighed for at fjerne dem: Betale for at opgradere til nyeste version af programmet.

Men efter en del offentlig kritik har firmaet nu ændret holdning. Ifølge opdaterede versioner af sikkerhedsbulletinerne arbejder Adobe på rettelser til version CS5.x af de tre programmer.

Firmaet har ikke oplyst, hvornår rettelserne ventes klar.

Anbefaling
Test og installer rettelserne, når de kommer, hvis I ikke ønsker at opgradere til version CS6.

Links