Flere passwords er hacket

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/6/2012

Musiktjenesten Last.fm og datingsitet eHarmony har fået hacket dele af deres password-database.

Dermed er der i denne uge set tre tilfælde, hvor store webtjenester har fået offentliggjort deres brugeres passwords på nettet. Den første var LinkedIn, som der blev fundet over seks millioner passwords fra.

Last.fm oplyser, at nogle passwords er lækket. For en sikkerheds skyld anbefaler firmaet, at alle brugere skifter password.

Datingtjenesten eharmony oplyser, at nogle få brugere har fået lækket deres passwords. De berørte brugere får direkte besked fra tjenesten med information om, hvordan de kan skifte password.

Anbefaling
Brugere af tjenesterne bør skifte password. Undlad at genbruge passwords på tværs af websteder.

Links