Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/6/2012
Microsoft har udsendt syv sikkerhedsrettelser, der lukker 26 sikkerhedshuller. Flere af hullerne er alvorlige.Rettelserne fjerner sårbarheder i Windows, Internet Explorer, .Net Framework, Lync og Dynamics AX.
Microsoft anbefaler, at man om nødvendigt prioriterer to rettelser højest: En opsamlende rettelse til Internet Explorer, der lukker 13 huller i browseren, og en til RDP (Remote Desktop Protocol) i Windows.
Samtidig med rettelserne indfører Microsoft en ny funktion til automatisk opdatering i Vista og Windows 7. Den opdaterer installerede certifikater, så certifikater der er trukket tilbage ikke længere anvendes.
Anbefaling
Test og installer rettelserne hurtigst muligt.