Chrome 20 lukker en snes huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/6/2012

Den seneste version af Googles browser Chrome lukker godt tyve sikkerhedshuller.

13 af sårbarhederne har fået Googles næsthøjeste risikovurdering, mens ingen har fået den højeste. Flere af dem handler om problemer med styring af arbejdslageret.

Fejlene er rettet i Chrome 20.0.1132.43 til Windows, Macintosh, Linux og Chrome Frame.

Flere af sårbarhederne medførte findeløn til de sikkerhedsforskere, der opdagede dem. Den dyreste var en sårbarhed under 64-bit Linux, der medførte en dusør på 3.000 dollars.

Anbefaling
Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.

Links