Microsoft og Adobe vil lukke huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/8/2012

I næste uge lukker Microsoft og Adobe alvorlige sikkerhedshuller i flere produkter.

Microsofts månedlige sikkerhedsopdatering rummer denne gang ni rettelser, hvoraf fem fjerner sårbarheder, der har fået firmaets højeste risikovurdering. I alt bliver 10 huller lukket med de ni rettelser.

En af rettelserne er til Internet Explorer, mens en anden lukker et kendt hul i Exchange Server. Hullet stammer fra Oracle-værktøjet Outside In, som Microsoft og flere andre softwarehuse anvender.

Der er også rettelser til Windows, Office og SQL Server.

Microsoft udsender rettelserne tirsdag aften. På samme tid ventes Adobe at udsende rettelser til nuværende og tidligere version af Adobe Reader og Acrobat til Windows og Macintosh. Rettelserne ventes at lukke flere alvorlige sikkerhedshuller.

Anbefaling
Test og installer rettelserne, når de udsendes tirsdag aften.

Links