Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/8/2012
Svindlere forklæder skadelige apps til smartphones som antivirusprogrammer.Sikkerhedsfirmaet GFI har fundet et russisk websted, der hævder at distribuere en række kendte antivirus-apps til Android. Men hvis man downloader en app og installerer den, får man ikke det forventede antivirusprodukt.
I stedet installeres en app, der sender dyre SMS'er. Den skadelige app er kendt under navnet Boxer.
De falske antivirus-apps er ikke observeret på Google Play, men kun på andre websteder.
Anbefaling
Indstil Android til kun at tillade installation af apps fra Google Play.