Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/9/2012
Den indbyggede Flash Player i Windows 8 har kendte sårbarheder. Den bliver først rettet i den endelige version af styresystemet.Flash Player er integreret i den indbyggede Internet Explorer 10 i Windows 8. Derfor er det Microsofts ansvar at opdatere programmet, der udvikles af Adobe.
Den nuværende version af Windows 8, der er kendt som Windows 8 RTM, har ikke de seneste sikkerhedsrettelser fra Adobe. Derfor kan hackere udnytte de åbne sikkerhedshuller til angreb.
Microsoft oplyser, at sikkerhedsopdateringer vil rulle ud via Windows Update, når Windows 8 kommer i såkaldt GA (General Availability). Det skulle ske den 26. oktober, skriver Network World.
Anbefaling
Undlad at bruge Internet Explorer i Windows 8, indtil GA-versionen er udsendt.