Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/9/2012
Apple har udsendt nye versioner af iOS og Safari samt sikkerhedsrettelser til Mac OS X, der lukker en lang række sikkerhedshuller.Samtidig med lanceringen af iPhone 5 er Apple kommet med en ny udgave af dens styresystem, iOS 6.
Den nye version lukker mange sikkerhedshuller. Hovedparten af dem findes i browserkomponenten WebKit.
Browseren Safari er kommet i version 6.0.1 til OS X Lion v10.7.5, OS X Lion Server v10.7.5, OS X Mountain Lion v10.8 og v10.8.1. Også her er hovedparten af rettelserne i WebKit.
Endelig er der kommet to nye versioner og en sikkerhedsopdatering til ældre version af Mac OS X. De nye versioner er OS X Mountain Lion v10.8.2 og OS X Lion v10.7.5.
Security Update 2012-004 er til Mac OS X 10.6.8 og Mac OS X Server 10.6.8.
De fjerner en række sårbarheder, hvoraf en del ligger i tredjepartssoftware såsom Apache, BIND og PHP.
Anbefaling
Test og installer de rettede versioner.