Hackere sælger adgang til firmaers pc'er

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/10/2012

Websteder sælger direkte adgang til næsten 17.000 hackede computere for nogle få dollars.

Sikkerhedsreporter Brian Krebs beskriver, hvordan det russiske websted Dedicatexpress.com markedsfører direkte indgange til virksomheders it-systemer. Det koster 20 dollars at blive kunde. Derefter kan prisen for adgang til en enkelt computer for eksempel være fem dollars.

Systemet udnytter sårbarheder i opsætningen af RDP (Remote Desktop Protocol). For eksempel fandt Brian Krebs en pc på en IP-adresse, der tilhører firmaet Cisco. Pc'ens brugernavn og adgangskode var "cisco."

Ifølge Brian Krebs har der været adgang til næsten 300.000 computere, siden tjenesten åbnede i 2010.

Dedicatexpress.com sælger adgangen på vegne af hackere, der får provision for de IP-adresser, de leverer til tjenesten.

Tjenesten sælger ikke adgang til RDP-servere i Rusland.

Links