Svindlere udnytter interesse for Sandy

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/11/2012

Orkanen Sandy bliver udnyttet i flere spam-kampagner. Der cirkulerer også skadelige programmer med henvisning til stormen.

Når et emne bliver dækket intensivt i medierne, springer spam-bagmænd gerne med på vognen. I nogle dage har sikkerhedsfirmaet Sophos således set spam-mails med emnefelter som "Sandy Got you down? We've got you covered!", "Don't let the storm ruin your diner plans" og "Avoid the Storm, Eat at chilis!"

Indholdet af mailene har sjældent noget med stormen at gøre, men er lokkemad til at få kunder til online spil eller spørgeskemaer.

Sikkerhedsfirmaet Verizon Business har set et link til en fil ved navn Disaster_Relief_Info.ZIP. Den rummer det skadelige program Sykipot, som har til formål at opsamle fortrolige oplysninger fra den pc, det installeres på.

Anbefaling
Vær forsigtig med at følge links, der angiver at handle om Sandy.

Links