Gammel orm lokker med porno

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/11/2012

Ormen Vobfus/Changeup spredes aktivt for øjeblikket. Den lokker med porno og forfalskede mappenavne.

Ormen har været kendt siden 2009. Flere antivirusfirmaer melder om forøgede udbrud på det seneste.

Den seneste variant spredes blandt andet gennem Facebook. Den bruger filnavne som Sexy.exe og Porn.exe til at narre folk til at åbne filen.

Når den inficerer en pc, finder den navne på mapper på delte drev. Den skjuler mapperne og opretter nye programfiler med samme navn som mappen. Det kan lokke nye brugere af det delte drev til at dobbeltklikke på filen og blive inficeret.

Ormen anvender også Autorun-funktionen i Windows til at sprede sig.

Den udnytter en række gammelkendte metoder til spredning, men ingen nye.

Anbefaling
Brug antivirus til at beskytte mod skadelige programmer.

Links