Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/12/2012
Hacktivist-operationen Ghostshell har offentliggjort data om angiveligt 1,6 millioner brugere. Nogle datasæt omfatter brugernavne og passwords.Ghostshell kalder operationen ProjectWhiteFox. Formålet med den er at tiltrække opmærksomhed om informationsfrihed på nettet.
Dataene er taget fra organisationer og virksomheder inden for rumfart, luftfart, militær, handel og finans.
De rummer blandt andet navne, adresser, faktureringsinformation, mail-adresser og telefonnumre. For nogle organisationers vedkommende er der også passwords på brugerne.
Dataene er lagt ud på såkaldte Pastebin-sites.