Adobe lukker alvorlige huller i Flash

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/12/2012

Adobe har udsendt sikkerhedsrettelser, der fjerner sårbarheder i Flash Player, AIR og ColdFusion.

Den nye udgave af Flash Player til Windows lukker et sikkerhedshul, der har fået Adobes højeste risikovurdering. Det er som regel et tegn på, at angribere udnytter sårbarheden aktivt.

Rettelsen til ColdFusion lukker et mindre alvorligt hul.

Der er kommet nye versioner af Flash Player til Windows, Macintosh og Linux. Også de indbyggede Flash-komponenter i Chrome, Internet Explorer 10 og Android er rettet. Det samme gælder Adobe AIR.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af Flash Player hurtigst muligt. Brugere af flere browsere skal opdatere to steder: I Internet Explorer og i en af de øvrige browsere. Brugere af ColdFusion bør opdatere, når det er muligt.

Links