Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/12/2012
Microsoft har lukket alvorlige sikkerhedshuller i Internet Explorer og Word.December måneds sikkerhedsrettelser fra Microsoft lukker i alt 12 sikkerhedshuller via syv rettelser.
Microsoft anbefaler, at man først installerer to af rettelserne: MS12-077 til Internet Explorer og MS12-079 til Word.
Rettelsen til Internet Explorer lukker tre alvorlige sikkerhedshuller, der primært findes i version 9 og 10. Brugere af tidligere versioner opfordres dog også til at installere rettelserne, selvom sårbarhederne ikke umiddelbart kan udnyttes her.
Sårbarheden i Word kan udnyttes via Outlook, hvis man har indstillet mailprogrammet til at vise mails med Word. Derfor kan en angriber udnytte sårbarheden, hvis han blot kan lokke sit offer til at læse mailen.
De øvrige rettelser lukker huller i Windows og Exhange Server.
Anbefaling
Test og installer rettelserne hurtigst muligt.