Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/12/2012
Angribere kan få fuld kontrol med Samsung-fjernsyn via Smart TV-funktioner. De kan blandt andet se data på USB-nøgler og installere software.Det oplyser sikkerhedsforsker Luigi Auriemma fra firmaet ReVuln. De har fundet en hidtil ukendt sårbarhed i nyere fjernsyn fra Samsung.
Ved hjælp af sårbarheden kan angribere se historikken for, hvad brugeren har anvendt Smart TV til. Hvis der er sluttet en USB-nøgle til tv'et, kan angriberen få fat i data på den.
Det er også muligt at fjernbetjene det sårbare fjernsyn og installere skadelig software på det.
ReVuln har ikke oplyst nærmere detaljer, da firmaet planlægger at sælge information om sårbarheden.