Mac-trussel får penge via sms

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/12/2012

Et program der optræder som installationsprogram til Mac-computere, er reelt et forsøg på at svindle sig til penge via dyre sms'er.

Brugere narres til at hente programmet, fordi det ligner installationsprogrammet til et populært program. Når man kører det, bliver man bedt om at indtaste sit mobilnummer, som der bliver sendt en "bekræftelseskode" til.

Men når man svarer på sms'en, siger man samtidig ja tak til at modtage sms'er mod betaling.

Det er det første kendte eksempel på et falsk installationsprogram til Mac OS X. Metoden har været kendt i flere år på Windows-platformen. Også koblingen mellem falsk installation og sms-snyd er ny.

Anbefaling
Hent kun programmer fra kilder, du har tillid til.

Links