Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/1/2013
Apple har udsendt iOS 6.1, der lukker 27 sikkerhedshuller i styresystemet til iPhone og iPad.Den nye version er til iPhone 3GS og senere udgaver, iPad touch fra 4. generation og frem, samt iPad 2 og senere.
Sikkerhedsrettelsen fjerner tilliden til certifikater fra udbyderen Turktrust, efter at der tidligere blev fundet et falsk certifikat til Google.com, som var udstedt herfra.
Ellers ligger de fleste af sårbarhederne i browserkomponenten WebKit. Det er muligt, at de kan udnyttes til at afvikle skadelige programmer.
Anbefaling
Installer opdateringen hurtigst muligt.