Annoncenet lukker efter angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/2/2013

Den gratis web-annoncetjeneste OpenX OnRamp lukker efter flere hackerangreb.

Firmaet OpenX har leveret OnRamp som en gratis open source-baseret tjeneste i nogle år. Tjenesten leverer bannerannoncer til websider.

Den 11. februar lukkede OpenX midlertidigt ned for tjenesten efter et alvorligt hackerangreb. Dagen efter offentliggjorde firmaet beslutningen om at lukke OnRamp fuldstændig.

Annoncesystemer er tillokkende for it-kriminelle, fordi de kan placere skadelig programkode i annoncer. Dermed kan koden spredes til brugere af de websteder, som viser annoncerne.

Kunder kan få adgang til deres konti frem til den 22. marts, så de kan hente informationer, de skal bruge for at flytte annonceringen til en anden udbyder.

Anbefaling
Brugere af OnRamp skal finde en ny udbyder af web-annoncering.

Links