Firefox lukker otte huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/5/2013

Mozilla har lukket otte sikkerhedshuller i Firefox, heraf tre alvorlige. Der er også rettelser til Thunderbird, men ikke til SeaMonkey.

Sårbarhederne er fjernet i Firefox 21. Seks af dem findes også i mailprogrammet Thunderbird, her er de rettet i version 17.0.6.

Som regel udsender Mozilla også rettelser til programpakken SeaMonkey, der inkluderer en browser og mailprogram. Men denne gang er der foreløbig ikke kommet en ny version af SeaMonkey.

Anbefaling
Opdater til den rettede version.

Links