Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/5/2013
Et skadeligt program i form af en udvidelse til Chrome og Firefox overtager brugerens Facebook-adgang.Programmet, som Microsoft kalder Febipos, kan blive installeret af et andet skadeligt program. Når det er installeret, kan det gøre en række ting med brugerens Facebook-profil.
Febipos kan blandt andet dele en besked med et link. Og den kan synes om bestemte Facebook-sider.
Ifølge Microsoft kan det være svært at opdage, om man er inficeret. Men hvis man opdager, at man uden at ville det har delt indhold på Facebook, kan det være forklaringen.
Programmet har blandt andet delt reklamer for finansiering af biler i Brasilien.
Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod infektion med skadelig software.