Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/6/2013
Webtjenesterne LinkedIn og Evernote indfører to-faktor-autentifikation for at øge sikkerheden.Med to-faktor-autentifikation suppleres brugernavn og password med en engangskode, der sendes til brugeren via sms eller mail. Dermed kan en angriber ikke nøjes med at få fat i offerets brugernavn og password, han skal også have adgang til vedkommendes mobiltelefon eller mail-konto.
Engangskoden skal ikke indtastes hver gang, man bruger tjenesten, men kun når man tager en ny enhed i brug.
Evernote indfører i første omgang teknologien til betalende kunder. Senere får andre også adgang til den.
LinkedIn giver alle brugere adgang til to-faktor-autentifikation.
Hvis man slår funktionen til, kan det give problemer med applikationer, der kommunikerer med LinkedIn eller Evernote. I nogle tilfælde kan det løses ved at oprette særlige adgangskoder til applikationerne.
Anbefaling
Slå to-faktor-autentifikation til for at øge sikkerheden.