Passwords i iPhones hotspot er usikre

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/6/2013

Den indbyggede hotspot-funktion i iOS danner usikre passwords, som en angriber let kan knække.

Man kan bruge en iPhone til at give en computer adgang til internettet. IPhonen fungerer som et Wi-Fi-hotspot, der giver forbindelse til nettet via den mobile datatjeneste.

Når man aktiverer hotspot-funktionen, skal pc'en koble sig på iPhonen ved at logge ind på det nye trådløse netværk med et password. Hotspot-programmet danner automatisk et password.

Men forskere fra det tyske Friedrich-Alexander-Universitet i Erlangen har opdaget, at de dannede passwords er usikre. Der er kun 1.842 mulige passwords, der er taget fra en ordliste.

Dermed er det muligt at knække sikkerheden på under 50 sekunder, skriver forskerne.

Anbefaling
Dan selv et sikkert password i stedet for at bruge det, som iOS leverer.

Links