Mozilla lukker 14 huller i Firefox

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/6/2013

Mozilla har udsendt Firefox 22, der lukker 14 sikkerhedshuller. Thunderbird er også rettet.

Fire af sårbarhederne har fået Mozillas højeste risikovurdering, mens resten er mindre alvorlige. De alvorligste sårbarheder giver en angriber mulighed for at køre skadelige programmer.

Fejlene er rettet i Firefox 22, Firefox ESR 17.0.7, Thunderbird 17.0.7 og Thunderbird ESR 17.0.7. Der er ingen rettelser til SeaMonkey-programpakken.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af Firefox og Thunderbird.

Links