Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/8/2013
Sikkerhedsforskere har udviklet en ny angrebsmetode, der lader en angriber overtage offerets session, selvom den er krypteret.Angrebet, der blev præsenteret på konferencen Black Hat 2013 i denne uge, kræver, at angriberen kan placere en computer mellem offeret og det websted, offeret kommunikerer med. Det kan for eksempel gøres ved at etablere et falsk Wi-Fi-adgangspunkt, som offeret slutter sin computer til.
Offeret logger ind på en tjeneste, der er beskyttet med SSL (Secure Sockets Layer). Når vedkommende er færdig, logges der af men beskeden om at logge af bliver aldrig sendt.
Angriberen viser det normale skærmbillede til offeret, så det ser ud som om, der er logget af. Men i virkeligheden overtager angriberen sessionen og kan udføre kommandoer på vegne af offeret.
Sikkerhedsforskerne Ben Smyth og Alfredo Pironti oplyser, at det er muligt at bruge angrebsmetoden mod blandt andet Gmail- og Microsoft Live-konti.
Anbefaling
Vær forsigtig med at anvende offentligt tilgængelige Wi-Fi-netværk.