Angribere udnytter Android-hul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/8/2013

Et sikkerhedshul i Android gør det muligt at ændre på en app, uden at appens digitale signatur bliver ændret. Tricket udnyttes i kinesiske apps, der udstyres med skadelige funktioner.

Sikkerhedshullet blev opdaget i begyndelsen af juli. Hullet ligger i Android-styresystemets metoder til at tjekke sikkerheden af en app.

Det er muligt at lægge to versioner af samme fil ind den APK-fil (Android Package), som udgør af en app. Tjekket af den digitale signatur undersøger den første fil – men det er den anden fil, der installeres.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har fundet flere eksempler, hvor bagmænd udnytter sårbarheden til at smugle skadelige funktioner ind i ellers legitime apps. Foreløbig er det kun observeret på kinesiske apps.

Google har lukket sikkerhedshullet i den nyeste version af Android. Men der går ofte længere tid, før producenterne af smartphones implementerer rettelser i deres versioner af styresystemet.

Efter sårbarheden blev offentliggjort, fandt sikkerhedsforskere en anden lignende sårbarhed. Også den har Google fjernet fra Android.

Anbefaling
Hent kun apps fra Google Play-butikken. Brug antivirus til at beskytte mod skadelige apps.

Links