Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/12/2002
Krypteringsprogrammet PGP er nu klar i den første version, siden det nystartede firma PGP overtog produktet. Kildekoden er offentligt tilgængelig, og der findes en gratis version til privat brug.PGP 8.0 fås i fem udgaver: PGP Desktop 8.0 for Windows, PGP Desktop 8.0 for Macintosh, PGP Enterprise 8.0, PGP Personal 8.0 og den gratis PGP Freeware 8.0. Den gratis version er kun til privates ikke-kommercielle brug. Den indeholder kun e-postkryptering, mens de andre kan integreres med en række programmer og også tilbyder kryptering af diske.
Samtidig har PGP Corporation også frigivet kildekoden. Den må dog kun bruges til at gå programmet efter i sømmene. Man må ikke genbruge koden i egne programmer.