Facebook-lokkemad fører til plugin

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/9/2013

Beskeder på Facebook oplyser, at modtageren er blevet tagget i en besked. Linket fører til en skadelig udvidelse til Chrome.

Beskeden kan komme som en besked på Facebook eller en mail. Den indeholder et link til den besked, som modtageren angiveligt skulle være tagget i.

Hvis man klikker på linket, føres man til et websted med en video. Her får man at vide, at man skal downloade en plugin for at kunne se videoen.

Den plugin giver bagmændene adgang til alle data i Chrome-browseren, herunder lagrede passwords.

Ifølge New York Times har over 800.000 brugere installeret den skadelige plugin. Har man først gjort det, er den svær at slippe af med, fordi den blokerer for adgangen til de nødvendige indstillinger.

Sikkerhedsforskeren Carlo De Micheli, der opdagede truslen, oplyser, at der nu findes en tilsvarende plugin til Firefox.

Anbefaling
Installer kun plugins fra producenter, du har tillid til.

Links