Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/9/2013
En trojansk hest til Android spredes via et mobilt botnet fra en anden trojansk hest.Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har opdaget, at truslen Obad.a i nogle tilfælde bliver installeret af truslen Opfake.a.
Infektionen begynder med, at offeret modtager en sms med besked om, at der er kommet en MMS-besked, som kan hentes via et link. Hvis offeret klikker på linket, downloades Opfake.a til mobiltelefonen.
Programmet bliver kun installeret, hvis offeret vælger at køre det downloadede program. I så fald bliver Obad.a også installeret på mobiltelefonen.
Det er første gang, man har set en skadelig app blive installeret via et mobilt botnet. Dermed er de mobile trusler begyndt at bruge metoder, som har været kendt længe på pc'er.
Anbefaling
Installer kun apps, der er hentet via kilder, du har tillid til.