Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/9/2013
Et skadeligt program låser pc'en med en advarsel om, at dansk politi har spærret for visning af ulovligt indhold. Det er svindel, der bruges til afpresning.Metoden har været kendt i flere år. For nylig har en sikkerhedsforsker fundet en ny version af et skadeligt program, der har tekst på flere sprog herunder dansk.
Man kan blive inficeret, hvis man besøger et pornowebsted med en sårbar pc. Browseren omdirigeres til en side med børneporno, hvorfra pc'en bliver inficeret med det skadelige program, der kaldes Revoyem eller DirtyDecrypt.
Så vises der en advarsel om, at man har set ulovligt indhold, og at politiet derfor har låst computeren. Teksten i den danske version lyder: "Arbejd din computer er blevet suspenderet på grund af visning ulovligt indhold."
Det skal man betale en bøde for, programmet tilbyder derfor et par metoder til at overføre penge til bagmændene.
Programmet slår Windows' Jobliste fra og starter automatisk, når pc'en genstartes.
Anbefaling
Beskyt pc'en mod skadelige programmer med antivirus, og hold alle programmer opdateret.