Microsoft retter september-rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/9/2013

Microsoft har udsendt nye versioner af fire af september måneds sikkerhedsrettelser. De fjerner problemet med, at rettelser bliver installeret flere gange.

Brugere har oplevet, at de installerede sikkerhedsrettelser til Office 2007, men at Windows Update ikke registrerede, at de var installeret. Derfor blev de tilbudt igen og igen.

Der var også problemer med en rettelse til Sharepoint Server 2007.

Microsoft har nu udsendt nye versioner af rettelserne omtalt i fire sikkerhedsbulletiner: MS13-067, MS13-072, MS13-073 og MS13-074. De skulle løse installationsproblemerne.

Anbefaling
Installer de nye versioner af rettelserne.

Links