Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/9/2013
Uvedkommende kan omgå skærmlåsen på en iPhone med iOS 7 på flere måder. Den seneste metode udnytter talegenkendelsesmodulet Siri.Siden Apple udsendte version 7 af styresystemet iOS til iPhone og iPad, er der dukket mindst tre metoder op til at omgå skærmlåsen.
Den første metode anvender det nye Control Center. Ved at foretage nogle fingerbevægelser i en bestemt rækkefølge kan man få adgang til fotos lagret på telefonen.
Siden blev der fundet en metode, der udnytter muligheden for at foretage et nødopkald.
Seneste har Siri så også vist sig at kunne udnyttes. Dermed kan man foretage alt, som Siri har adgang til.
Apple har endnu ikke lukket hullerne. Firmaet har udsendt iOS 7.01, men det retter ingen af disse fejl.
Anbefaling
Slå adgang til Control Center og Siri fra i det skærmbillede, der vises, når telefonen er låst.