Universitet lækker cpr-numre i Excel-ark

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/9/2013

Et amerikansk universitet kom til at offentliggøre medicinstuderendes personnumre, fordi de stod i en skjult kolonne i et regneark.

Fejlen opstod hos Columbia University Medical Center tidligere på året. Universitetet udsendte en mail med en liste over de studerendes ønsker til turnuspladser. Mailen indeholdt et Excel-regneark med oplysningerne.

I en kolonne var de studerendes personnummer (Social Security Number) oplyst. Skønt kolonnen var skjult, var det muligt at få den vist og dermed få adgang til de personfølsomme data.

Da universitetet opdagede problemet, blev det også klar over, at det ikke var første gang, fejlen opstod. Også i 2008 og 2009 var regneark med den skjulte kolonne blevet udsendt.

I alt er 407 studerende berørt af hændelsen. De har nu fået tilbudt hjælp til kreditovervågning og assistance i tilfælde af identitetstyveri.

Anbefaling
Kontroller indholdet af filer, før de offentliggøres.

Links