Syv af 10 WordPress er sårbare

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/10/2013

Syv ud af 10 WordPress-installationer anvender forældet software med sårbarheder.

Det fremgår af en analyse af over 40.000 WordPress-baserede websteder, som firmaet EnableSecurity har foretaget.

Det hører dog med til billedet, at tallene blev indsamlet kort efter, at den seneste version, WordPress 3.6.1, blev frigivet. Derfor er det sandsynligt, at flere har opdateret siden.

Men da tallene blev indsamlet, havde kun 18 procent opdateret til WordPress 3.6.1. 31 procent anvendte version 3.6, der har fem kendte sårbarheder.

Nogle websteder bruger stadig version 3.3.1, der har hele 24 kendte sårbarheder. Og der er stadig knap to procent, der kører den gamle version 2.0.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af WordPress.

Links