Adobe og Microsoft planlægger rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/10/2013

På tirsdag lukker Adobe og Microsoft alvorlige sikkerhedshuller i flere programmer.

Tirsdag aften udsender firmaerne deres månedlige samling af sikkerhedsrettelser.

Adobe planlægger en rettelse, der lukker et alvorligt sikkerhedshul i Adobe Reader og Acrobat XI til Windows.

Microsoft kommer med en rettelse til Internet Explorer. Den lukker et hul, der for øjeblikket udnyttes i aktive angreb. Microsoft har tidligere udsendt en Fix It-rettelse, der forhindrer, at hullet udnyttes.

Derudover kommer der rettelser til Windows, Word, Excel, Sharepoint Server og Silverlight.

Anbefaling
Test og installer rettelserne, når de udsendes.

Links