Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/12/2002
Den sårbarhed i Internet Explorer, som Microsoft rettede for nylig, regnes nu for alvorlig. Det sker, efter blandt andre danske Thor Larholm har kritiseret Microsofts oprindelige risikovurdering.I Microsofts første advarsel om sårbarheden skrev firmaet, at den kun kunne anvendes til at læse filer på brugerens pc. Men Thor Larholm, der vedligeholder en liste over sårbarheder i Internet Explorer, påpegede, at man også kan slette eller ændre i filer.
Det har Microsoft nu taget til efterretning, og advarslen er ændret. Risikovurderingen er øget fra mellem til høj. Derimod er der ikke ændret noget ved det rettelsesprogram, der fjerner sårbarheden - det virkede også, før risikovurderingen blev øget.