Apple retter iTunes, Safari og iOS

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/10/2013

Apple har lukket sikkerhedshuller i iTunes til Windows, Safari til OS X, samt iOS.

ITunes 11.1.2 til Windows lukker 24 huller i programmet. Ifølge Apple fås det til Windows 7, Vista og XP SP2 eller senere – Windows 8 er ikke nævnt. Flere af sårbarhederne giver angribere mulighed for at køre skadelige programmer.

Safari 6.1 til OS X Lion og Mountain Lion lukker 21 sikkerhedshuller. Rettelserne findes også i Safari 7, som leveres sammen med det nye OS X Mavericks.

IOS 7.0.3 fjerner tre sårbarheder ved skærmlåsen.

Anbefaling
Opdater til nyeste version.

Links