Konkursramt tyverisikringsfirma svigter brugerne

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/12/2002

Et amerikansk firma, der tilbød overvågning af bærbare pc'er over nettet, er gået ned. Men brugerne har ikke fået besked om, at de bør slette programmet fra deres computere.

Luciras tjeneste gik ud på, at man installerede et program på pc'en og registrerede den i en central server. Hver gang pc'en går på nettet, kontakter den serveren og checker, at den ikke er meldt stjålet. Tjenesten er solgt under navnene Mobilesecure og Securepc.

Lucira gik i betalingsstandsning i august. Men ifølge Eweek har kunderne ikke fået besked om, at systemet ikke er i drift længere. Programmet på kundernes pc er ifølge eksperter meget vanskeligt at fjerne. Og det giver også mulighed for at hente, slette eller kryptere data på pc'en over nettet.

Links