Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/11/2013
En rapport fra en børsanalytiker kritiserer sikkerheden i det kinesiske firma NQ's app til virusbeskyttelse på smartphones. Programmet viser falske virusadvarsler.Rapporten fra firmaet Muddy Waters hævder, at appen NQ Mobile Security svækker sikkerheden på de smartphones, hvor den installeres.
Sikkerhedsfirmaet ViaForensics bekræfter, at der er problemer med appen. De har analyseret den og opdaget, at den viser advarsler om virus, der ikke er på smartphonen. Desuden sender den oplysninger om kontaktpersoner og indholdet af sms'er til det kinesiske firmas servere.
NQ afviser, at appen viser falske virusadvarsler eller at den sender fortrolige data til Kina.
Anbefaling
Undlad at bruge NQ Mobile Security, indtil sikkerhedsspørgsmålene er afklaret.