Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/12/2013
CyanogenMod, som er en alternativ firmware til Android-smartphones, udvides med krypteret sms-kommunikation.Sms-krypteringen sker med programmet TextSecure fra Open WhisperSystems. Det har man i nogen tid kunnet downloade som en separat app.
Det nye er, at TextSecure bliver en indbygget kommunikationsmulighed i CyanogenMod. Det betyder, at en bruger anvender sin sædvanlige sms-app.
Når modtageren af sms'en også bruger TextSecure, bliver kommunikationen automatisk krypteret, uden at hverken afsender eller modtager skal gøre noget.
Teknologien bliver i første omgang indbygget i testversioner af version 10.2. Den ventes integreret i version 11.
Anbefaling
Brugere af CyanogenMod bør overveje at udnytte muligheden for krypteret kommunikation.