Adobe retter Shockwave og Flash

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/12/2013

Adobe har lukket alvorlige sikkerhedshuller i Flash Player og Shockwave Player.

Opdateringen til Flash Player lukker to sikkerhedshuller, der kan give en angriber fuld kontrol med det sårbare system. Angribere udnytter en af sårbarhederne i praksis ved at lokke ofre til at åbne et inficeret Word-dokument.

Fejlene er rettet i Flash Player 11.9.900.170 til Windows og Macintosh, samt Flash Player 11.2.202.332 til Linux. Brugere af Adobe AIR skal opdatere til AIR 3.9.0.1380.

Der er også to alvorlige sårbarheder i Shockwave Player. De lader angribere afvikle skadelige programmer. Den rettede version er Shockwave Player 12.0.7.148.

Anbefaling
Opdater programmerne til nyeste version.

Links