Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/12/2013
Microsoft og politiets indsats mod botnettet ZeroAccess ser ud til at have fået bagmændene til at opgive det.Bagmændene har primært brugt botnettet til svindel med klik på web-annoncer. Microsoft, FBI og Europol udførte i begyndelsen af december en fælles aktion mod botnettet.
Aktionen satte dele af infrastrukturen ud af drift. Inden for et døgn reagerede bagmændene: De sendte ny kommandoer ud til de inficerede computere, så de kunne genoptage driften.
Men politiet var hurtigt ude og fik også spærret kontakten til de nye adresser, som botnettet havde fået.
Herefter sendte bagmændene en sidste besked. Den indeholdt blandt andet beskeden "White flag". Det fortolker Microsoft som, at de har besluttet at opgive kontrollen med botnettet. Siden er der ikke udsendt nye kommandoer til botnettet, skriver Microsoft.
Dermed bliver botnettet ikke længere anvendt til svindel.
Anbefaling
Brug antivirus til at beskytte mod skadelige programmer. Hold alle programmer opdateret.