Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/1/2014
En sikkerhedsforsker har fundet en bagdør i trådløse routere fra flere leverandører.Bagdøren gør det muligt at afvikle kommandoer på routeren. I nogle tilfælde kan den kun anvendes fra lokalnetsiden af routeren, i andre kan den også bruges ude fra internettet.
De sårbare routere lytter efter kommandoer på TCP-port 32764.
Ifølge en sikkerhedsadvarsel er bagdøren åben mod internettet i Cisco WAP4410N-E 2.0.1.0, 2.0.3.3, 2.0.4.2, 2.0.6.1, Linksys WAG120N, Netgear DG834B V5.01.14 og Netgear DGN2000 1.1.1, 1.1.11.0, 1.3.10.0, 1.3.11.0, 1.3.12.0. Tallene efter modelnummeret angiver firmware-versionen.
Ifølge en kommentator anvender alle de berørte routere DSL-modemer fra firmaet SerComm.
Anbefaling
Afvent en firmwareopdatering fra leverandøren eller installer alternativ firmware.