Annoncer på Yahoo spredte malware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/1/2014

Annoncer på Yahoos europæiske websteder har spredt skadelige programmer, der blev installeret via sårbarheder i Java.

Sikkerhedsfirmaet Fox-IT opdagede infektionerne den 3. januar. Samme dag fjernede Yahoo de farlige annoncer. Det ser ud til, at truslen har været aktiv siden den 30. december.

Angrebene er primært gået ud over brugere i Rumænien, Storbritannien og Frankrig.

Infektionen kunne finde sted, hvis pc'en havde en forældet udgave af Java installeret. I så fald blev pc'en inficeret med Zeus, Andromeda eller andre skadelige programmer (malware). Det krævede blot, at annoncen blev vist, brugeren skulle ikke klikke på den.

Anbefaling
Hvis man har besøgt Yahoo mellem den 30. december og 3. januar, kan det være en ide at tjekke pc'en for infektioner.

Links