Yahoo advarer om mail-angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/1/2014

Hackere har fået fat i brugernavne og passwords til Yahoos mailsystem. Berørte brugere skal skifte password.

Yahoo oplyser, at hackerne sandsynligvis har fået fat i de fortrolige data via en tredjepart. Yahoos egne systemer ser ikke ud til at være kompromitteret.

Hackerne har lagt adgangsoplysningerne ind i et stykke skadelig software. Programmet logger ind med oplysningerne og henter navne og mail-adresser fra dem, som offeret senest har udvekslet mail med.

Yahoo nulstiller passwords for de berørte konti. Firmaet samarbejder med det amerikanske forbundspoliti, FBI, om at opklare angrebet.

Anbefaling
Berørte brugere skal skifte password. Andre kan gøre det for en sikkerheds skyld. Overvej at slå to faktor-autentifikation til.

Links