Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/2/2014
Brugernavne og krypterede passwords for brugere af webstederne Forbes.com og Kickstarter er hacket.Ifølge Kickstarter har hackere fået fat i følgende data om brugerne: Brugernavn, mail-adresse, postadresse, telefonnumre og krypterede passwords. De fik ingen data om kreditkort.
Kickstarter anbefaler alle brugere at ændre password for en sikkerheds skyld.
Over en million brugernavne med tilhørende krypterede passwords fra webstedet Forbes.com er hacket. Dataene er lagt ud på internettet.
Brugernes passwords er beskyttet med MD5-hashværdier, der er kørt igennem 8.193 gange. Dermed vil det være vanskeligt at gætte andre end de mest oplagte af dem med brute force-metoder.
Anbefaling
Skift password til de hackede tjenester. Undlad at bruge samme password til flere tjenester.