Konkurrence vil sikre tingenes internet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/3/2014

Cisco udlover 300.000 dollars i dusør for metoder til at sikre internet of things. Det er de enheder på internettet, der ikke er traditionelle computere.

Formålet med konkurrencen er at finde praktiske løsninger på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som apparater tilsluttet internettet giver. Eksempler på internet of things er smart-tv, husholdningsapparater, klimaanlæg, medicinsk udstyr og biler.

Højst seks deltagere kan vinde. Præmierne bliver mellem 50.000 og 75.000 dollars til hver.

Konkurrencen Cisco Security Grand Challenge løber frem til den 17. juni. Vinderne offentliggøres ved efterårets Internet of Things World Forum.

Links