Microsoft vil udsende fem rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/3/2014

Tirsdag udsender Microsoft fem sikkerhedsrettelser, der lukker sikkerhedshuller i Windows, Internet Explorer og Silverlight. Et kendt hul i Internet Explorer bliver lukket.

Det drejer sig om en sårbarhed i Internet Explorer 9 og 10, som Microsoft tidligere har udsendt en foreløbig rettelse til.

Sikkerhedsrettelsen til Internet Explorer og en af dem til Windows får firmaets højeste risikovurdering. De øvrige har fået den næsthøjeste.

Alle Windows-rettelserne lukker huller i Windows XP. Det er den næstsidste månedlige sikkerhedsrettelse til det gamle styresystem, før det går pension i næste måned.

I en kommentar skriver Wolfgang Kandek fra sårbarhedsfirmaet Qualys, at Windows XP fortsat vil være berørt at de fleste sårbarheder, der opdages i Windows. Det bliver blot ikke muligt at slippe for dem ved at opdatere systemet. Han anbefaler derfor, at man lægger en plan for at komme væk fra XP.

Anbefaling
Test og installer sikkerhedsrettelserne, når de udsendes tirsdag aften.

Links