OpenSSL får penge til udvikling

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/4/2014

Efter Heartbleed-affæren skyder en stribe it-virksomheder millioner af dollars i et projekt, der skal finansiere open source-projekter af kritisk betydning. OpenSSL ventes at blive den første, der får penge fra fonden.

Core Infrastructure Initiative er placeret under Linux Foundation. Formålet er at finansiere open source-projekter, der er af afgørende betydning for it-infrastruktur.

Amazon, Cisco, Dell, Facebook, Google, IBM, Intel, Microsoft og flere andre vil hver skyde mindst 100.000 dollars om året i fonden. Det skriver Ars Technica. Linux Foundation vil sammen med en styregruppe fordele midlerne.

Heartbleed er en alvorlig fejl i OpenSSL. Programmet, der kører på to ud af tre webservere, udvikles af en halv snes frivillige, hvoraf kun en enkelt arbejder på det på fuld tid.

Links