Google lukker ni huller i Chrome

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/4/2014

Google har opdateret browseren Chrome. Den nye version lukker ni sikkerhedshuller.

To af sårbarhederne har fået Googles næsthøjeste risikovurdering, de øvrige er mindre alvorlige.

Fejlene er rettet i version 34.0.1847.131 til Windows og Mac, samt version 34.0.1847.132 til Linux.

Den nye udgave opdaterer også den indbyggede Flash Player til nyeste version.

Anbefaling
Genstart Chrome for at sikre, at opdateringen aktiveres.

Links