Boks giver enkel indlogning

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/1/2003

Et amerikansk firma lancerer en ny metode til at give adgang til flere systemer med et enkelt brugernavn og password. En boks sørger for brugerautentifikationen.

Boksen fra virksomheden Imprivata placeres på netværket mellem brugerne og deres applikationer. Brugeren logger ind på boksen, som derefter sørger for at sende det relevante brugernavn og password til de systemer, brugeren anvender. Systemet leveres med data til en række systemer, og kan derudover tilpasses til eksisterende programmer.

Der findes lignende systemer, der er softwarebaserede. Imprivata regner med, at nogle kunder vil foretrække en løsning, der leveres som en enkeltstående boks.

Links